Stoense Kirke

Kirken er opført i den romanske periode. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af natur- og teglsten, og i Stoense er den ældste del af kirken opført i kampesten.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug om end i omdannet form, mens norddøren er muret til. Både korets og skibets langmure og korets østlige gavl har haft små romanske vinduer, hvoraf nogle endnu kan ses i murværket.

Rundtom i kirkens mure er der indsat sten med relieffer, såkaldte billedkvadre. I korbuen mod nord er der således en abe, i våbenhusets vægge en biskop, en sammenkrøben menneskeskikkelse, to mænd, der mødes under et træ (den fortabte søn?), en mandsoverkrop, en abe (?) og en fornemt udført roset. Udvendig i nogrdmuren ses tre mænd og et dyr, og i korets østmur en lille liggende skikkelse.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Perioden havde stor byggeaktivitet, og man byggede typisk i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den sengotiske periode rev man i Stoense Kirke den romanske kirkes vestlige gavl ned og forlængede skibet med et fag mod vest. Desuden byggede man våbenhuset på sydsiden.

Omkring år 1600 opførte man tårnet, der utraditionelt blev bygget ovenpå koret i kirkens østlige del. Det tværstillede tårn har rygning vinkelret på skibets længderetning, og det har i tagfladerne mod øst og vest små kviste.

I 1700-tallet byggede man den store tilbygning på skibets nordside og sakristiet under halvtag nord for koret.

Kirken er i det indre hvidkalket med enkle, kalkmalede dekorationer.

Kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

I kirken står der en romansk døbefont af granit. Den har en for egnen sjældent forekommende dekoration med to løver med fælles menneskehoveder.

Prædikestolen fra ca. 1635 er et fornemt udført snedkerarbejde udført i den sene renæssance af Hans Gudewerth. Den har i fagene arkader med relieffer af Kristi historie.

Altertavlen fra 164 er et fortrinligt snitværk af Lorentz Jørgensen i bruskbarok stil med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Den har en arkitektonisk opbygning med store søjler med korintiske kapitæler, der om bunden er prydet af dekorative bælter. I midten er der en figurgruppe af den sidste nadver, og i sidenicher står der helfigurer. Over søjlerne er der et såkaldt topstykke med en afbildning af korsfæstelsen. Begge etager er flankeret af dekorativt udskårne vinger. Tavlen var oprindeligt i Tranekær Kirke.