ortose

Ortose, (af orto- og -ose), ortopædisk udstyr eller bandage af mere permanent karakter, der støtter, stabiliserer og opretter fejlstilling i lemmer og ryg eller forbedrer bevægefunktionen. Ved behandling af knoglebrud og ledbåndsskader kan aflastning (immobilisation) i kortere perioder gennemføres med gips- eller glasfiberbandager, men ved længerevarende bandagering anvendes en ortose, der enten kan være præfabrikeret eller fremstillet af bandagist efter mål. Ortoser kan fremstilles i læder eller kunststof, fx polypropylen og neopren; siden mod huden kan være lavet af blød plast eller ruskind for at skåne huden. Ortoserne kan være låste og totalt aflastende (statiske) eller give mulighed for bevægelse (dynamiske), evt. med indbygget elastisk stræk for at modvirke fastlåsning (kontraktur) af leddet.

Stive rygkorsetter anvendes ved længerevarende behandling af sammenfaldsbrud af ryghvirvler og skolioser for at forebygge yderligere skade. Ved diskusprolaps i halshvirvelsøjlen stabiliseres denne med en halskrave, der kan være blød eller stiv. Til behandling af tværbrud i overarm eller underben kan anvendes en Sarmiento-ortose (efter den amerikanske ortopæd A. Sarmiento, f. 1927), der med to halvrør monteres omkring armen eller benet. Til hænder og fingre anvendes flere typer ortoser. På benet bruges forskellige ortoser til behandling af lidelser i fodled, knæ og hofte. Ved knælidelser anvendes ofte en hængslet, sidestabiliserende ortose (DonJoy-ortose efter producenten), der tillader bøjebevægelser i knæleddet. Ved lammelser i hænder og fødder kan støtteskinner benyttes for at modvirke kontraktur, fx ved læsion af radialisnerven i underarmen, hvorved håndled og fingre ikke kan strækkes, og ved læsion af peroneusnerven i benet, hvorved gangen besværes, idet foden hænger og ikke kan løftes.