Alt det vi ikke taler om: Min vej gennem svigt, incest og overgreb

Indhold

Forord

Indledning

Sløret

KAPITEL 1

Mit verdensbillede bliver grundlagt

Skilsmissebarn og uden far

Nudiststrand og sjusser

Skoletid og mobning

KAPITAL 2

Oprør i det skjulte

På ferie hos far

Ungdomskærester og mødommen brast

Flytter hjemmefra

KAPITAL 3

Til vore dages ende

Kys på munden

Mønsterbryder og skilsmisse

KAPITAL 4

Opbrud - og nye eventyr

Alle gode gange tre

KAPITAL 5

Springer ud som karrierekvinde

Pandoras æske åbner sig

Sløret løftes

Familie eller ikke

KAPITAL 6

Nye energier i mit liv

Vejen gennem sløret

Endelig sund egoist

Tale fra hjertet

Uendelig udfoldelse

Dengang

KAPITAL 7

Højt til loftet

Ego, sjæl og Guddommelighed

Ingen tilfældigheder!

Alt er af og i Enhed

Efterskrift

Forord

Denne bog er tilegnet de sjæle, jeg har mødt på min vej, og som jeg har haft aftaler med i dette liv - og i livet før dette liv.

Jeg takker af hele mit hjerte, for den kærlighed der ligger bag handlingen fra hver og en, der har krydset min vej. Alle handlinger, tiltag og reaktioner i alle afskygninger. Handlinger foretaget enten bevidst eller ubevidst, og som alle på en eller anden måde har været medvirkende til, at jeg kan blive og være den jeg er i dag, og den jeg er på rejse til at udfolde mig som.

En dybfølt og kærlighedsfuld tak til min far og mor, som begge sagde ja til at sætte mig i verden, og til at udføre de nødvendige gerninger der skulle til, for at hjælpe mig allerbedst på min vej. Tak til mine kære søskende som også, af den dybeste kærlighed har ydet mig hjælp i mine livstemaer, om end det hele er og har været ubevidst hensigt. Og tak til mine 3 elskede børn der alle har stået ved min side og kærligt lyttet, rummet og støttet mig gennem hele processen.

ALT DET VI IKKE TALER OM, er skrevet fra det dybeste og kærligste sted i mit hjerte og med en overbevisning om, at vi alle er så meget mere end det lille ego. Og at vi gennem hjertet udfolder hele vores potentiale, lys, styrke, power og kærlighed - som den autentiske, oprindelighed vi alle er.

Det er en bog der fortæller min historie, og udformet, så den, efter min bedste evne, beskriver alle de skelsættende oplevelser, jeg altid har haft med mig i min hukommelse. Og de enkelte begivenheder der er dukket op undervejs, inden mit gennembrud i starten af 2017. Hvor sløret med ét forsvandt, og barndommens overgreb blev synlige.

Alt er beskrevet med min størst mulige selvansvarlighed, uden hensigt om at ville såre eller dømme andre, og med erkendelsen af, at jeg muligvis ikke har fået alt med, da der til stadighed dukker nye erindringer op, og ingen har direkte bekræftet eller tilføjet noget til min beretning.

Min hensigt er også, at vise hvordan jeg har navigeret gennem livet med svigt og overgreb, og hvordan jeg med fornyet indsigt, bevidsthed og vilje, har fundet vejen til at tilgive, slippe og være i fred med alt der er.

Bogen skildrer mit syn på sagen og livet i det hele taget, og min oplevelse af begivenhederne, både som det barn og menneske jeg var og er, som fra et højere perspektiv, hvor jeg bevæger mig bagom tanker, følelser - personlighedens ego, og inddrager alt jeg er. Alt det som også er, og som ikke umiddelbart skues med det blotte øje.

Min intention er, at være med og ytre ALT DET VI IKKE TALER OM. En dybfølt tilskyndelse til at tale min sandhed, og være åben og ærlig om de tabuer, jeg pr automatik tog til mig i min begrænsede viden. Med beskrivelse af, hvordan jeg slipper de selvudslettende begrænsninger, krav, ønsker, forventninger fra andre, der har fuldt mig fra barnsben og som jeg troede jeg skulle indfri. Hensynet til andre jeg troede jeg skulle tage, men som endte op med, at være på bekostning af mig selv. De hæmmende nedbrydende forsvarsmekanismer og barrikader, der holdt mig tilbage for kærligheden. Og den tilslørende illusion jeg gemte mig bag, fordi jeg følte mig så forkert, ikke elsket og ikke ønsket.

Ingen og ingenting er forkert. Jeg oplever en dybere mening med alting. Jeg er OK. Du er OK. Vi skal alle være her i respekt, accept og kærlighed til hinanden. Det fortjener vi, hver og en.

Min dybeste overbevisning er, at alt i livet, sker i den kærligste mening, Og jeg har skrevet med den største respekt for, at andre har en anden mening, et andet perspektiv og livssyn.

Jeg håber, at min bog alligevel kan give håb, mod og inspiration videre til andre, som måske også, på deres måde, oplever, gennemlever og overlever svære og hårde udfordringer, opgaver og temaer, som livet på forskellig vis viser os alle. Og ikke mindst inspiration til at åbne for, at der altid ér veje, muligheder og hjælp at hente - i hjertet, hvor vi har den fulde visdom, som vi alle rummer.

I kærlighed

Issabell

Indledning

Hvordan kan man leve i 55 år, uden at kunne erindre noget som helst om barndomstraumer gennem 10 år - og mere?

Jeg har ikke det endegyldige svar, men jeg kan konstatere, at det kan man. Jeg kunne!

Min familie var en ganske almindelig familie, hvor alting var ganske som det skulle være - udadtil. På overfladen så alt pænt ud, og der var umiddelbart heller ingen der blandede sig. Når vi så eller hørte om forfærdelige, sørgelige hændelser og tragedier i andre familier, sagde min mor gerne; sådan noget har vi heldigvis aldrig haft i vores familie

Yderst betryggende at tro på - og holde fast i.

Men når det så alligevel ikke er den fulde sandhed, og ens egen sandhed faktisk bliver fortalt af andre, kan livet vise sig at være en labyrint af faldgruber, udfordringer, skræk, rædsel, og ikke mindst smerte og lidelse, der bestemt ikke altid er lige nemt at gennemskue.

Og når man så også er et naivt og ganske uskyldigt menneskebarn, der umiddelbart tror på det bedste i andre, må der næsten uundgåeligt ske misforståelser, forviklinger, manipulation - og overgreb. Det skete for mig.

For at kunne forstå en dybere mening med de hændelser der skete for mig, fortæller jeg min historie med alle de altid huskede oplevelser - OG de gemte fortrængte erindringer, der senere er kommet til mig. Hvad det hele har betydet for mig, og hvordan jeg er kommet helskinnet igennem mine barndomstraumer med overskud og kærlighed i hjertet, overfor alt hvad jeg har oplevet. Og hvordan alle oplevede hændelser og handlinger jeg har taget, har været nødvendige, for at jeg kunne gennemleve min personlige udvikling.

Jeg deler mit syn på livet generelt, også set i et større perspektiv, og med oplevelsen af, at der er en større mening og sammenhæng i alt, selvom det ikke er synligt eller bevidstgjort. Om den spirituelle energetiske udfoldelse der til stadighed sker for fuld udblæsning. Og hvordan jeg nu ser mit liv, som ét af mange kapitler i en større historie. Historien om alting.

Jeg ser ikke, at der kun findes én sandhed, men derimod mange - en individuel sandhed for hver og en af os. Og alle der har været en del af mine oplevelser, vil måske have en anden opfattelse af samme hændelse, set ud fra deres standpunkt, perspektiv og sandhed.

Denne bog beskriver alene min sandhed.

SLØRET

Et pigebarn kommer til verden

Elsket og ønsket

Hun føler det også, om end et kort øjeblik

Lille, stor - 4 år, søster, ansvar, alene

De voksne vil hende deres bedste, sandheden blir fortalt

Et slør skabes

Barn. De voksne danser, griner, drikker - nøgne

Hun ser det, hun er der

Sløret er så sandelig en velsignelse

Stadig barn og han er der. Hun stoler på ham, han er

hjælpsom

Hun kender ham godt - rigtig godt.

Hans krop, hans berøring, hans vilje

Sløret er nødvendigt

Teenager - genert, indadvendt, sårbar, uskyldig

Hun siger endelig fra

Og gemmer sig stadig bag sløret

Livet er

Ægteskab, børn, skilsmisse, kærlighed, udfordringer

- op og ned

Sløret består

NU. Sløret løftes

Chok, smerte, tårer. Tilgivelse, accept, kærlighed

Alt åbenbares - mørket kan ikke mere fortrænges

FRI

KAPITEL 1

Mit verdensbillede bliver grundlagt

Undervejs i mit forunderlige liv, er sket både forklarlige og uforklarlige hændelser, som gode blide kærlige begivenheder og ufattelige forfærdelige traumatiske oplevelser, som min hjerne slet ikke fatter eller rummer alt af.

Mit højeste ønske og mål er, at lære mig selv at kende, finde ud af hvem jeg virkelig og oprindelig er. Opdage hvad jeg rummer, hvorfor jeg er som jeg er, og hvordan jeg er havnet her, hvor jeg er i dag. Jeg ønsker også at blive klogere på, hvad der ligger bag og til grund for min skabelse. Derfor har jeg valgt, at dykke ned i min barndoms erindringer - både dem jeg altid har haft fra alt sket, og dem der er kommet til mig hen ad vejen. Jeg vælger at gå på opdagelse og være nysgerrig for at afdække, genopleve, tydeliggøre - og forløse så meget som muligt, for på den måde at skabe indsigt og forståelse, ikke mindst for mig selv. Og jeg ønsker at finde de mest effektive redskaber til at komme helskinnet igennem alt - og videregive det med denne bog.

Min historie starter med min allerførste erindring, som kom til mig under en regression i 2001, hvor jeg, gennem sindet, kroppen og følelserne, havde en indre tilbagerejse i livet. I rejsen oplevede jeg at ligge i min mors gravide mave, i hendes allersidste måned, og kort inden jeg selv skulle se denne verdens lys. Jeg fornemmede hvordan det var, at være mig i maven, mens jeg samtidig mærkede, dybt i mit indre, visheden om at jeg fulgte vejen helt som jeg skulle. Jeg mærkede også at jeg var fuld af både kærlighed, glæde, forventning, ensomhed og ulykkelighed på én og samme tid - OG at jeg også godt vidste, hvad der ventede mig efter fødslen.

Følelserne af ensomhed og ulykkelighed viste sig at være min mors, hvilket hun fortalte mig om efterfølgende.

Hvordan mon det skulle gå mig…

Da jeg kom til verden, blev jeg mødt af smil og glæde i mine forældres øjne. Et nyt blankt kapitel var klar til at blive skrevet.

Det var jo vidunderligt at komme til verden, så meget der skulle opleves, udleves, gennemleves og ikke mindst udfoldes som et menneske - som mig, og med alle de vidunderlige planer der allerede var lagt for min læring i livet. Jeg er blevet fortalt, at jeg var ønskebarn, og jeg mærker i mit hjerte, at det er sandt.

Et andet og blidt minde fra dengang jeg var spæd, og som jeg altid har husket, var at jeg lå fredfyldt i en mørkeblå barnevogn og kiggede på træernes blade over mig, mens jeg langsomt blev trillet afsted på landevejen ved min mormor og morfars bondegård. Min færden på netop den gård, var min barndoms allermest trygge sted, og hvor jeg vidste, at jeg kunne være til, være mig uden de store krav, og med masser af plads til at lege med alle mine fætre og kusiner.

Som barn, var mit menneskevæsens bevidsthed ikke klar over, hvorfor alting var som det var, og jeg forstod derfor heller ikke, hvorfor følelserne af utryghed, fortabthed og ensomhed var til stede.

Var der mon nogen til at passe på mig…

Og det mest dybtfølte traume jeg har med mig fra i dette liv, og som betød alverden for resten min opvækst, skete i en begivenhed, da jeg var ganske lille, og hvor erindringen om det, kom til mig kort efter jeg var fyldt 50 år.

Det var et dybt og chokerende traume fra mit første leveår, som betød at jeg fremover ubevidst tilsidesatte, lukkede mig inde i mig selv og holdt mig selv tilbage. Jeg opsatte barrierer og forsvarsmekanismer der blokerede for strømmen af energi, liv og kærlighed i mit liv, som forårsagede at jeg med mit lille barnehjerte, følte mig både meget lille, overvældet og ofte uforstående overfor verdenen, og de voksne der skulle passe på mig. og jeg turde heller ikke rigtig lade nogen komme tæt på mig eller lukke nogen helt ind, på trods af at jeg har længtes usigeligt efter nærhed, opmærksomhed, anerkendelse og kærlighed - nærmest altid.

Hændelsen skete en mørk aften, da jeg, i sparkedragt lå i min tremmeseng. Gen-oplevelsen er så tydelig, at det er som at være der igen.

Tremmesengen stod i værelset lidt bag døren, og jeg var så lille, at jeg hverken kunne tale eller gå endnu. Min mor havde lagt mig til at sove, jeg var faldet i søvn, og vågnede så alligevel lidt senere, hvor jeg satte mig op i sengen, og rejste mig ved at holde fast i tremmerne, hvorefter jeg kaldte på min mor med mine lyde, men hun kom ikke. Så begyndte jeg at græde og kaldte endnu mere, men der kom stadig ikke nogen mor. Jeg blev bare endnu mere ked af det, mens jeg kaldte og endte med at skrige fortvivlet af gråd, men intet skete. Til sidst følte jeg mig fuldstændig ulykkelig, fortabt og bange, lagde mig afkræftet ned igen og faldt i søvn. Det eneste jeg jo bare havde brug for, var min mors trygge favn. Men ingen kom.

På det tidspunkt var jeg slet ikke bevidst om, hvad der skete og hvorfor. Ej heller hvilken betydning det skulle få. Kun at jeg tilsyneladende gav op og faldt i søvn igen. Min mor havde jo puttet mig, og jeg må have sovet, da hun sidst så til mig. Hun kunne jo heller ikke vide, at jeg senere ville vågne og have brug for tryghed. Min mor har efterfølgende fortalt mig, at hun dengang gik til gymnastik og altid sørgede for, at jeg sov inden hun gik. Jeg husker godt hendes sorte gymnastiktøj.

Den tanke jeg fik dybt indprentet i mig, blev til Der var ingen til mig, og med en tilsvarende følelse der fyldte mig. Tanken blev min virkelighed, og at genhuske, mærke og gennemleve hændelsen igen, opleves bare så frygtelig hjerteskærende trist.

Min forståelse om mig selv, at jeg var helt alene i verden, at der ingen var jeg kunne hente hjælp fra, og at sådan var det!

Og verden virkede frygtelig farlig på mig, så jeg følte mig nødsaget til at opbygge et skjold og en facade, der også fik mig til at holde mig selv tilbage overfor andre. Som en overlevelsesmekanisme jeg ganske ubevidst klamrede mig til i rigtig mange år. Og jeg følte mig afskåret, som om jeg ikke troede på, jeg skulle, kunne eller måtte være her, for jeg kunne ikke mærke samhørigheden.

Så fik jeg min første lillebror, mens vi boede i et lille hus langt på landet. Jeg var 2 år, og noget meget spændende dengang var, at gå tur med min farfar på vejen, mens vi lyttede til telefonmasternes sang i vinden.

Og yderligere 2 år efter, mens vi da boede i et bindingsværkshus, i en anden