Akropolis i Athen

I 448 f.v.t. påbegyndtes under Perikles genopbygningen af Akropolis. Først opførtes en ny mur. Derefter det doriske tempel Parthenon (447-438 f.v.t.), portbygningen Propylæerne (437-432 f.v.t.) og de joniske templer Niketemplet (ca. 421 f.v.t.) og Erechtheion (421-406 f.v.t.). Genopbygningen blev varetaget af arkitekterne Iktinos og Kallikrates. De skriftlige kilder fortæller, at tidens største billedhugger, Fidias, var Perikles' rådgiver ved denne periodes koncentrerede byggevirksomhed.

I hellenistisk og romersk tid blev der kun bygget nogle få mindre bygninger på Akropolis. I 27 f.v.t. blev Erechtheion restaureret, og et rundtempel for Roma og Augustus blev opført øst for Parthenon. Mellem templer og skathuse stod talrige monumenter og statuer, bl.a. Fidias' kæmpestatue af Athena Promachos.

I området omkring Akropolis er der fundet rester fra neolitikum ned til sengeometrisk tid (700-tallet f.v.t.). Fra 500-tallet f.v.t. blev der bygget adskillige helligdomme på Akropolis. I 465 f.v.t. blev Klepsydra-brønden opført, og nogen tid efter Perserkrigene blev Pankulten indstiftet i en hule nær Apollon Hypokraios-helligdommen. Øst for den, i Aglauros' hule, var der i mykensk tid blevet opført en brønd, der var forbundet med Akropolis ved trapper. Selv efter at brønden var revet ned, blev trapperne fortsat brugt af arreforerne. Disse 'bærere af unævnelige ting' var piger mellem 7 og 11 år, som var udset til at væve Athenas nye klædedragt; de skulle også ved en årlig fest bære hemmelige genstande ned gennem en hule og ud til en Afroditehelligdom uden for Akropolis. Denne ceremoni var et led i en frugtbarhedskult.

På den sydlige skråning af Akropolis lå Perikles' odeion og vest for det Dionysosteatret (338-326 f.v.t.). Syd for teatret lå Dionysos' helligdom. Asklepioskulten blev indstiftet 419-418 f.v.t. vest for teatret. Ved østenden af skråningen lå Herodes Atticus' odeion, som blev opført omkring 160 e.v.t. Mange flere fundamenter og bygningsværker er udgravet, men det er svært at identificere dem.

Under tyrkernes belejring af Athen 1456-58 blev Akropolis atter brugt som fæstning, og mange bygninger blev ødelagt. Værre gik det under det venetianske angreb i 1687, hvor Parthenon blev brugt som krudtmagasin og sprang i luften. I 1801 ankom den britiske ambassadør Lord Elgin til Athen for at søge efter skulpturfragmenter. Af de ca. 50 skulpturer, han tog med sig hjem til England, var de fleste fra Parthenon; de findes nu på British Museum i London. Da Melina Mercouri i 1981 blev minister for kultur og videnskab, rejste hun straks kravet om, at Parthenonskulpturerne skulle udleveres, og dette krav er siden adskillige gange blevet genfremsat.