Korup Kirke

Kirken er opført i den senromanske periode. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af natur- og teglsten, og i Korup er den ældste del af kirken opført i kampesten.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. De er begge muret til, men de kan endnu ses i murværket. Både korets og skibets langmure har angiveligt haft små og højtsiddende romanske vinduer.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Perioden havde stor byggeaktivitet, og man byggede typisk i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den sengotiske periode i slutningen af 1400-tallet opførte man et tårn ud for skibets vestlige gavl. Det har øverst på murene glamhuller til klokkernes lyd, og dets taggavle er smykket med kamtakker og tvedelte højblændinger, der er hyppigt forekommende på Fyn.

Korets udvidelse mod øst er fra perioden 1500-1510. Den har samme bredde som det gamle kor, hvis hjørner er bevaret. Gavlens rige blændingsdekoration, dvs. dekoration med murnicher, under kamtakker består af fire højblændinger afsluttet med stejle, tvedelte trappestik, mens stavene mellem blændingerne brydes af cirkelblændinger. Ved foden og i siderne er gavlen beriget med forskellige dekorative elementer, og den er nedadtil afsluttet med to savskifter, hvor teglstenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad.

Våbenhuset er blevet rejst omkring år 1500. Den kamtakkede gavl prydes af seks højblændinger, der er afsluttet med korte hængestave. Hængestave er dekorative, lodrette stave, der ikke når ned til bunden.

Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

I den nordlige del af korbuen er der spor efter de katolske sidealtre, der var på hver side indtil Reformationen.

Den mest omfattende ændring efter Reformationen var indsættelsen af store, fladrundbuede vinduer i koret og skibet, tre på hver side, der formentlig er udført i 1700-tallet.

I korets andet fag fra øst, altså i den romanske del af koret, står der en romansk døbefont af granit. Foden er konisk, dvs. kegleformet, med en kraftig tovsnoning midtpå, og derunder en opadvendt rundbuet frise. Kummen prydes af liljer sat mellem en tovsnoning samt en rundstav (over) og en opadvendt rundbuefrise (under). Langs overkanten løber der en trekantfrise.

Siden 1939 er kirkens korbuekrucifiks benyttet som alterprydelse. Korbuekrucifikset er fra omkring 1500-1520, og det har tilhørende figurer af Maria og evangelisten Johannes. Som navnet antyder hang det oprindeligt på dets traditionelle plads over korbuen.

Prædikestolen fra ca. 1580 er udført i renæssancen. Den har i fagene tomme arkader, og på hjørnerne er der flade pilastre, dvs. halvsøjler. Ældre bemaling kendes ikke, men udsmykningen med intarsia (træmosaik) over arkadebuerne tyder på, at den i det mindste delvist har haft blankt træ.

Alterbordets paneler er fra 1580-1590 med tomme arkader, pilastre og beslagværk, dvs. ornamenter, som efterligner et kunstfærdigt metalbeslag.