folkekommune

Under Det Store Spring Fremad (især i 1958-59) oprettedes de såkaldte folkekommuner i Kina. Folkekommunerne var økonomiske og administrative enheder. De dækkede ca. ti landsbyer. Grundenheden i folkekommunen kaldtes arbejdsholdet, som bestod af 20-30 familier.

Arbejdsholdet tog sig af jorden og udarbejdede produktions- og salgsplaner for afgrøder og husdyrprodukter. Næste organisatoriske trin i folkekommunen var brigaden bestående af 150-300 familier. Brigaden tog sig af de større landbrugsarbejder, vandingsanlæg, kanaler og mindre industrivirksomheder. Selve folkekommuneorganisationen skulle samle trådene, tage sig af administrationen, af de større industrivirksomheder i området, skolerne og koordinationen i forhold til andre folkekommuner.

Tanken var at lade industrialiseringen i Folkerepublikken Kina foregå i folkekommunerne. Det var en anden strategi, end den man havde lagt op til under femårsplanen 1953-57, hvor udviklingen af byernes erhvervsliv var i centrum. I folkekommunerne lagde man vægtpå, at koblingen mellem lokalsamfundene og industrialiseringen blev større.

Som resultat af strategien med folkekommunerne voksede der i 1958 over syv millioner små industrivirksomheder op i landsbyerne over det ganske Kina. Heri blev der produceret alt fra cement og stål over kunstgødning til forbrugsvarer. Strategien, antog man, ville have som konsekvens, at Kina i løbet af omkring 15 år allerede ville have overhalet Storbritannien på det industrielle område.

Folkekommuner var tæt knyttet til Mao Zedongs vision om Det Store Spring Fremad med en hurtig overgang til kommunismen. Folkekommunernes funktion sigtede mod en integration af landbrug, industri, folkemilits, handel og uddannelse. I de første år blev der eksperimenteret med fælles madlavning, børnepasning og ældrearbejde.

Folkekommunernes mange små industrivirksomheder viste sig at være overordentligt ineffektive. De medførte et kolossalt ressourcespild på grund af manglende fagkundskab. Samtidig blev landbruget i nogen grad forsømt, og da der oven i købet stødte tørke til, var følgen af Det Store Spring Fremad-strategien, at eksperimentet endte i en menneskelig og økono- misk katastrofe. Maos viljebaserede industrialiseringsstrategi stødte ind i virkelighedens mur.

På grund af hungersnøden i 1960-62 blev de radikale eksperimenter opgivet. Mao søgte i 1964 med Den Socialistiske Opdragelseskampagne at bremse opløsningstendensen i folkekommunerne, som oplevede en konsolidering under og efter Kulturrevolutionen 1966-76.

Trods modstand fra Maos efterfølger som partileder, Hua Guofeng, begyndte folkekommunernes reelle opløsning at tage fart efter 1978, og Hua Guofengs politiske nederlag til Deng Xiaoping blev enden på dem.

Folkemommunerne blev med Deng Xiaopings reformpolitik i 1982 erstattet af det oprindelige administrative niveau xiang. Folkekommunernes økonomiske funktioner blev overført til selskaber under lokalregeringerne, der fortsat spiller en betydelig økonomisk rolle.

På landet indebar folkekommunernes opløsning, at bønderne fik brugsretten over jorden. Opløsningen af folkekommunerne indebar, at det igen blev familierne og ikke folkekommunernes fællesskab, der skulle tage sig af de enkelte individer, når de behøvede hjælp.