Det var i forbindelse med Det Store Spring Fremad (især i 1958-59), at de såkaldte folkekommuner blev skabt i Kina. Folkekommunerne var økonomiske og administrative enheder, der bestod af en samling af cirka ti landsbyer.
Ideen bag var, at der skulle ske en decentralisering af industrialiseringsprocessen, hvor også landsbyerne blev inddraget. I 1958 var der cirka 26.000 folkekommuner. Grundenheden i folkekommunen kaldtes arbejdsholdet, som bestod af 20-30 familier. Arbejdsholdet tog sig af jorden og udarbejdede produktions- og salgsplaner for afgrøder og husdyrprodukter. Næste organisatoriske trin i folkekommunen var brigaden bestående af 150-300 familier, som tog sig af de større landbrugsarbejder, vandingsanlæg, kanaler og mindre industrivirksomheder. Selve folkekommuneorganisationen skulle samle trådene, tage sig af administrationen, af de større industrivirksomheder i området, skolerne og koordinationen i forhold til andre folkekommuner.
Tanken med at lade industrialiseringen foregå i folkekommunerne (i stedet for omkring byerne, som femårsplanen havde lagt op til) var, at koblingen mellem lokalsamfundene og industrialiseringen blev større. Som resultat af strategien om Det Store Spring Fremad voksede der i 1958 over syv millioner små industrivirksomheder op i landsbyerne over det ganske Kina, hvori der produceredes alt fra cement og stål over kunstgødning til forbrugsvarer. Strategien, antog man, ville have som konsekvens, at Kina i løbet af omkring 15 år allerede ville have overhalet Storbritannien på det industrielle område.
Virkeligheden blev ganske anderledes. De mange små industrivirksomheder viste sig at være overordentligt ineffektive. De medførte et kolossalt ressourcespild på grund af manglende fagkundskab. Samtidig blev landbruget i nogen grad forsømt, og da der oven i købet stødte tørke til, var følgen af Det Store Spring Fremad-strategien, at eksperimentet endte i en menneskelig og økonomisk katastrofe. Maos viljebaserede industrialiseringsstrategi stødte ind i virkelighedens mur. Det var ikke nok, at arbejderne havde den rette revolutionære indstilling. Fagkundskaben og en hensigtsmæssig erhvervsstruktur var også i høj grad vigtig.
Kommentarer (4)
skrev Peter Ole Kvint
Da Sovjet og Kina blev uvenner så blev Mao sammenlignet med Hitler i de sovjetiske medier og de 23 millioner døde som Hitler regnes som ansvarlig for blev ganget med to, fordi Mao var dobbelt så farlig som Hitler.
Der var så nogle i CIA som syntes at denne magtkamp var morsom og ændret de 46 millioner døde til det mere uklare: "over 45 millioner døde".
svarede Marie Bilde
Kære Peter Kvint.
Tak for din kommentar.
Redaktionen har ikke tilstrækkelig faglig indsigt til at kunne vurdere om og hvordan artiklen bør omskrives. Når vi får knyttet en fagansvarlig med den rette baggrund til fagområdet, vil vi lade vedkommende tage stilling til dit forslag.
Venlig hilsen
Marie Bilde, redaktør
skrev Peter Nedergaard
Jeg har justeret med nye tal. Men det må med, at tallene er sukre. Derfor er der angivet et spænd.
svarede Peter Nedergaard
sukre = usikre
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.