En kabelfabrik i Shanghai. På plakaten I baggrunden opfordres arbejderne til at følge ”De tre røde bannere”: ”Længe leve partiets masselinje” – ”Længe leve Det Store Spring Fremad” – ”Længe leve Folkekommunerne”
Mao Zedong hilser på arbejdere i en folkekommune i 1959

Det Store Spring Fremad. I forsøget på at forcere den industrielle udvikling i Kina byggedes overalt i landet baggårdssmelteovne til omsmeltning af jern fra bl.a. husholdningsredskaber. Ovnene var stærkt resursekrævende, og afskovning blev et alvorligt miljøproblem. Det producerede jern var ofte ubrugeligt.

.

”Det Store Spring Fremad” var en kinesisk kampagne for accelereret økonomisk udvikling samt social og politisk omformning af landet i 1958 til og med 1960.

Baggrunden for Det Store Spring Fremad

Folkerepublikken Kina blev etableret i 1949. Efter den første kinesiske femårsplan fra 1953 til og med 1957 lancerede Mao Zedong en ny strategi baseret på uafhængighed og selvforsyning, som kaldtes Det Store Spring Fremad. Kinas økonomi skulle fortsat ikke baseres på markedskræfter, men i stedet på Kinas største ressource, nemlig folket. Den centralistiske femårsplan-tænkning skulle dermed nedtones. Målet var at mobilisere folket eller masserne (som folket kaldes i den kommunistiske retorik) og sikre et større økonomisk udbytte ad den vej.

Målet var at skabe en konkurrence mellem de forskellige provinser i Kina om at være den mest produktive. Det skulle være vækst-motoren. På lavere niveauer skulle man arbejde i hold, og lønnen blev givet efter både arbejdsindsats og personlig indstilling. Der var imidlertid få incitamenter til at arbejde hårdere, fordi den enkelte var afhængig af, at hele arbejdsholdet præsterede. Årsagen var imidlertid også, at der var meget lidt at købe, hvis man endelig havde fået lidt flere penge.

Decentralisme

Ligesom Kina overordnet set skulle være økonomisk uafhængig, skulle hver region også i vid udstrækning være økonomisk uafhængig. I stedet for at producere i forhold til de komparative fordele, man havde, og dermed specialisere sig og handle sig frem til de øvrige produkter, skulle hver region i Kina producere nogenlunde de samme fødevarer og industrielle produkter til sig selv. Det var decentralismen i Det Store Spring Fremad-strategien.

Afgrænsning fra udlandet

Kinas ledere ønskede desuden med Det Store Spring Fremad ligefrem stærkt at begrænse Kina fra kontakten med udlandet via samhandel. Kina havde ifølge visse af landets ledere meget blandede erfaringer med udenlandsk indflydelse i et historisk perspektiv. Samtidig mente de, at udlandet kun var ude på at undergrave den kinesiske revolution.

Afgrænsningen fra udlandet gjaldt også Sovjetunionen, som Folkerepublikken Kina ellers havde haft et tæt forhold til i perisoden med borgerkrig frem til 1949 og i de første år herefter. Hele ideen om femårsplaner var således overtaget fra Sovjetunionen og til dels udarbejdet af sovjetiske rådgivere i Kina. Ikke mindst Mao Zedong var imidlertid blevet stadig med utilbøjelig til at følge den sovjetiske udviklingsvej, siden Josef Stalins død i 1953 og opgøret med stalinismen i Sovjetunionens Kommunistparti.

”Lad hundrede blomster blomstre”

Allerede i femårsplanens andet år i 1954 blev Gao Gang som dens hovedarkitekt afsat. Ved afslutningen på femårsplanen var der i Kommunistpartiet en udbredt holdning om, at det kinesiske landbrug endnu ikke var i stand til at producere det overskud, som var nødvendigt, hvis den forcerede industrialisering som i Sovjetunionen skulle blive til noget. Mange mente derfor, at landdistrikterne burde opprioriteres i den kinesiske økonomiske udvikling. For at få nye ideer til, hvilken vej man i stedet skulle gå efter den første delvist mislykkede femårsplan, lancerede Kommunistpartiet kampagnen "Lad hundrede blomster blomstre".

Kampagnen inviterede befolkningen til at kritisere den hidtidige centraliserede udviklingsmodel og samtidig komme med andre og bedre forslag til en sådan. Da befolkningen tog kampagnen alvorligt og begyndte at kritisere manglen på demokrati og regeringens fejltagelser, lancerede Kommunistpartiet imidlertid en mod-kampagne under navnet "Mod højredrejningen", som var vendt mod de alt for kritiske svar på "Lad hundrede blomster blomstre"-kampagnen. Godt nok måtte den kinesiske befolkning gerne kritisere, men kritikken måtte ikke rettes imod selve det kommunistiske politiske system. Det er holdning fra den kinesiske ledelses side gentages gang på gang, bl.a. af både Deng Xiaoping og Xi Jinping.

Folkekommunerne

Det var i forbindelse med Det Store Spring Fremad (især i 1958-59), at de såkaldte folkekommuner blev skabt i Kina. Folkekommunerne var økonomiske og administrative enheder, der bestod af en samling af cirka ti landsbyer.

Ideen bag var, at der skulle ske en decentralisering af industrialiseringsprocessen, hvor også landsbyerne blev inddraget. I 1958 var der cirka 26.000 folkekommuner. Grundenheden i folkekommunen kaldtes arbejdsholdet, som bestod af 20-30 familier. Arbejdsholdet tog sig af jorden og udarbejdede produktions- og salgsplaner for afgrøder og husdyrprodukter. Næste organisatoriske trin i folkekommunen var brigaden bestående af 150-300 familier, som tog sig af de større landbrugsarbejder, vandingsanlæg, kanaler og mindre industrivirksomheder. Selve folkekommuneorganisationen skulle samle trådene, tage sig af administrationen, af de større industrivirksomheder i området, skolerne og koordinationen i forhold til andre folkekommuner.

Tanken med at lade industrialiseringen foregå i folkekommunerne (i stedet for omkring byerne, som femårsplanen havde lagt op til) var, at koblingen mellem lokalsamfundene og industrialiseringen blev større. Som resultat af strategien om Det Store Spring Fremad voksede der i 1958 over syv millioner små industrivirksomheder op i landsbyerne over det ganske Kina, hvori der produceredes alt fra cement og stål over kunstgødning til forbrugsvarer. Strategien, antog man, ville have som konsekvens, at Kina i løbet af omkring 15 år allerede ville have overhalet Storbritannien på det industrielle område.

Virkeligheden blev ganske anderledes. De mange små industrivirksomheder viste sig at være overordentligt ineffektive. De medførte et kolossalt ressourcespild på grund af manglende fagkundskab. Samtidig blev landbruget i nogen grad forsømt, og da der oven i købet stødte tørke til, var følgen af Det Store Spring Fremad-strategien, at eksperimentet endte i en menneskelig og økonomisk katastrofe. Maos viljebaserede industrialiseringsstrategi stødte ind i virkelighedens mur. Det var ikke nok, at arbejderne havde den rette revolutionære indstilling. Fagkundskaben og en hensigtsmæssig erhvervsstruktur var også i høj grad vigtig.

Sultkatastrofen

Sultkatastrofen i kølvandet på Det Store Spring Fremad kulminerede i 1960, da det gennemsnitlige nationale daglige kalorieindtag i Kina var nede på 1535. Det er meget lidt, når man tager i betragtning, at der dagen lang blev udført hårdt fysisk arbejde. Normen for en voksen person er cirka 2800 kalorier. Man regner med, at mellem 20 og 43 millioner kinesere omkom som følge af Det Store Spring Fremad-eksperimentet i form af industrialiseringen i folkekommunerne. Det skyldtes både den fejlslagne strategi og tørken.

Katastrofen medførte en fuldstændig omkalfatring af politikken fra Det Store Spring Fremad i en mere vækstorienteret retning. Genopretningen efter den fejlslagne Det Store Spring Fremad-strategi blev lagt i hænderne på den senere leder, Deng Xiaoping. Nu skulle der igen lægges mere vægt på ekspertise og mindre vægt på den rette kommunistiske indstilling. Mao mente imidlertid, at Dengs strategi fik Kina til at bevæge sig for langt væk fra kommunismen, og op gennem 1960’erne blev han stadigt mere utilfreds med den drejning, Kina var ved at tage. Det var baggrunden for, at Mao tog initiativet til Kulturrevolutionen.

Alt i alt er ”Det Store Spring Fremad”-kampagnen en af de blodigste i verdenshistorien. Det Store Spring Fremad fik således katastrofale økonomiske og menneskelige konsekvenser.

Læs mere i Lex

Kommentarer (4)

skrev Peter Ole Kvint

Da Sovjet og Kina blev uvenner så blev Mao sammenlignet med Hitler i de sovjetiske medier og de 23 millioner døde som Hitler regnes som ansvarlig for blev ganget med to, fordi Mao var dobbelt så farlig som Hitler.
Der var så nogle i CIA som syntes at denne magtkamp var morsom og ændret de 46 millioner døde til det mere uklare: "over 45 millioner døde".

svarede Marie Bilde

Kære Peter Kvint.
Tak for din kommentar.
Redaktionen har ikke tilstrækkelig faglig indsigt til at kunne vurdere om og hvordan artiklen bør omskrives. Når vi får knyttet en fagansvarlig med den rette baggrund til fagområdet, vil vi lade vedkommende tage stilling til dit forslag.
Venlig hilsen
Marie Bilde, redaktør

skrev Peter Nedergaard

Jeg har justeret med nye tal. Men det må med, at tallene er sukre. Derfor er der angivet et spænd.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig